Sider

onsdag den 7. november 2012

To måneder

For én måned siden troede jeg ikke på, at jeg skulle skrive et to-måneders-indlæg. For én måned siden troede jeg, at jeg ville befinde mig i Danmark på nuværende tidspunkt. For én måned siden regnede jeg med at give op. For én måned siden havde jeg en helt anden indstilling til mit udvekslingsår.

De seneste to måneder har været de hårdeste, mest udfordrende, mest triste, mest "savnende", men heldigvis også nogle af de bedste, mest begivenhedsrige og ikke mindst mest lærerige måneder i hele mit liv.

Én ting jeg har lært, er at indstilling betyder alt. Hvis man ikke har den rette indstilling, kommer man altså ikke langt. Det gælder om at tage det hele som en oplevelse og have sine arme "open wide". Det har min ven Mikkel, som også er udvekslingsstudent skrevet et indlæg om. Jeg kan desværre ikke beskrive det bedre, end han gør - så jeg synes I skal læse hans indlæg lige her: http://mikkelsand.blogspot.com/2012/10/open-wide.html

For én måned siden havde jeg ikke den rette indstilling. Efter jeg startede i skole og havde været der i et par dage, var jeg stadig meget frustreret og hjemveen pressede for alvor på. Jeg besluttede og lovede mig selv, at jeg skulle give det her én måned, og derefter beslutte om jeg skulle tage hjem. Det gjorde desværre ikke noget godt for mig. Resultatet var at jeg gik rundt på skolen, og tænkte: "Bare rolig! Du skal kun være her en måned mere, så kan du bare tage hjem". Derfor fulgte jeg heller ikke specielt meget med i timerne, og rent mentalt var jeg nok stadig i Danmark. Så jeg havde rent ud sagt allerede givet op.
En skype samtale med min mor fik heldigvis ændret min situation og ikke mindst min indstilling. Hen mod slutningen af vores samtale gik det op for mig, at jeg egentlig bare prøvede at snakke hende til at sige: "Kom hjem Malthe!". Det skete heldigvis ikke. Vi fik i stedet vendt det til, at jeg skulle give det en chance. Ikke bare én måned. Det her skulle bare lykkedes, og hjemrejse skulle ikke længere være en mulighed.

Lige siden den fredag-aften-skype-samtale er det gået fremad, og jeg har fundet ud af, at der ikke skal så meget til, som jeg egentlig troede. Hvis jeg går i skole med den rigtige indstilling og et smil på læben, ja så er folk også meget mere imødekommende. De svære timer bliver lidt nemmere, og jeg kan komme hjem fra skole, med et større smil end jeg kom med. Det er så dejligt!

Et udvekslingsår er ikke en lang fest, og det bliver det vist aldrig. Der er op- og nedture, og det er der også stadigvæk her i San Antonio. Men jeg ved, at jeg lærer noget hver eneste gang, at jeg har en nedtur. Eksempel: Man skal ikke gå på Facebook, når man har hjemve!! 

Jeg har oplevet rigtig meget de seneste uger, og har desværre ikke tid til at skrive om hver begivenhed, så I får bare lige en billed-storm med korte beskrivelser. Jeg har det godt nu, og prøver stadig at nyde hver eneste dag.

Min værtsmor lavede sushi en aften - det var SÅ lækkert! 

Jaaaaa! Fik en pakke fra mormor!

Pakken indholdte: Heksehyl, Blue Jeans, Domino Lakrids, Lakridsal, Makrel i tomat, rugbrød og et brev! Rugbrødet klarede desværre ikke rejsen over Atlanten, og var grønt da det ankom til San Antonio

Der blev afholdt "Lee-esta" på skolen. Det var en parade, hvor man kørte i gennem nabolaget med sin"club". Jeg deltog sammen med min "German Club". 

Efter at have ledt efter mine løbesko et par gange herovre fandt jeg ud af, at jeg havde glemt dem hjemme i Virklund. Så jeg har fået købt mig et helt nyt par for kun 450 kr!


Eric og Amber tog mig med på et museum her i San Antonio. Det var rigtig spændende, og jeg lærte lidt om San Antonios historie.


Så skal der ikke meget mere til før, at jeg er en rigtig "Texaner".

Jeg har fejret Halloween på rigtig amerikansk vis. Jeg var ude at "Trick & Treat" med nogle af mine venner. Det var sjovt, og fik samlet alt for meget slik. (Det hjælper at sige, at man er fra Danmark!!)


Jeg har været til Government Day med AFS. Her så vi blandt andet San Fernando kirken, som er stedet hvor San Antonio blev grundlagt. 

Indgangen til rådhuset hvor vi skulle have mødt "Borgermesteren" eller "Mayor'en" som det hedder her. Men han blev indkaldt af Præsident Obama, og var derfor ikke hjemme i San Antonio. 


Vi fik dog lov til at se han kontor, som så sådan her ud

Vi spiste frokost på Bill Millers BBQ. Meget amerikansk. 

Det var en dejlig dag med ca. 26 grader. 

Efter vi havde været til Government Day kørte Laura (Tyskland) og jeg hjem til Finn (Tyskland), og her kunne vi nyde 26 grader, nu med en pool. Skønt! 

Vi lavede bål senere på aftenen - det var hyggeligt! 

Dagen efter Government Day tog vi med Finns værtsfamilie til "Wurstfest" (Lidt ligesom Oktoberfest!). Det var en meget sjov og speciel oplevelse. 

Vi spise en "schnitzel burger med sauerkraut" (ikke specielt god!!) 

I går var der jo det STORE VALG: ELECTION DAY! Jeg tror jeg var den mest begejstrede elev på min skole. Ingen af de andre elever fra rigtig interesserede. 
Skolen havde dog arrangeret et valg. Tro det eller ej! Men i mit skole distrekt vandt Obama med 18.000 stemmer mod Romneys 10.000 stemmer. 
En meget begejstret Malthe eller "Mal", som jeg bliver kaldt herovre 

På Election Day spiste jeg også min første Twinkie... :-)
JAAA OBAMA VANDT! 







9 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at læse denne her blog! Det er så skønt at høre du har fået det bedre og at du hænger i. Det varmer om din kusines hjerte (:
    I'm Proud of you <3
    Glæder mig til at læse noget mere og se endnu flere billeder! Vi ses snart, din søde Kusine (:

    SvarSlet
    Svar
    1. SÅ dejligt at du følger med! Det er bare rigtig skønt, at det nu går den rigtige vej. Tak, for det søde kusine - du kan lige tro at, jeg savner dig!! Vi ses snart, og jeg glæder mig til det! Knus din søde og savnende fætter! :-)

      Slet
  2. Kære Malthe. Der er ikke noget i vejen med din måde at beskrive din situation på. At sætte sig ind i det, eller helt at forstå hvordan du har haft det, kan vi, som aldrig har stået i din situation i så ung en alder som 16 år er, nok ikke. Jeg synes nu stadig at jeg vil skrive at jeg sagtens kan forstå, hvor hårdt det har været for dig. Men du har kæmpet med dig selv og har fået din indstilling til det hele, vendt fra noget negativt til noget positivt. Det har din skype samtale med din mor været med til, men det er stadig dig der har været nød til at tage det første skridt i den retning der hedder: Yes! Jeg er udvekslingsstudent og det er fandeme fedt!
    Hvor er det bare sejt af dig Malthe, at du har kunnet hive dig selv op igen, efter at have været så langt nede.
    Glæder mig til at høre nyt fra dig min ven. Knus Mai Britt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mai Britt, hvor er det dejligt, at du har lyst til at følge med. Tak for de søde, og forstående ord - det varmer! (selv om det er 23 grader lige nu, og klokken er 21.50 ;-) ) Jeg glæder mig til at være sammen jer igen, for jeg savner jer! Vi har det altid så hyggeligt! Du må hilse Katrine!! :-) Glæder mig til at fortælle mere, og dele endnu flere af mine oplevelser! Vi skrives, og ses om ikke så længe - mange knus fra Malthe :-)

      Slet
  3. Super fedt blogindlæg, det er skisme godt skrevet! :D

    SvarSlet
  4. TAK! Dejligt med respons! :-)

    SvarSlet
  5. Hej Malthe!

    Kul att få följa din blogg, väldigt bra skrivet!
    Lycka till i fortsättningen, det kommer att gå hur bra som helst, det är jag övertygad om.

    Hälsningar från Anne i Karlstad

    SvarSlet
  6. Hej Anne! :-)

    Dejligt at du har lyst til at følge lidt med! :-) Mange tak for de rosende og lykkebringende ord, det varmer! :-)

    Hilsner fra Malthe i San Antonio :-)

    SvarSlet
  7. Og vi glæder os til at være sammen med dig igen til sommer :-)Indtil da, vil vi nyde og glæde os over alle de spændende ting du oplever. Knus Mai Britt :-)

    SvarSlet