Sider

torsdag den 6. september 2012

Klar til afgang

Ja, så er det i morgen tidlig, at turen går mod København, herefter London. Fra London flyver jeg videre til Houston, og derfra videre til San Antonio, som bliver mit hjem de næste 11 måneder. Det er en vild oplevelse, jeg står over for. Det bliver sjovt, udfordrende, underligt, frustrerende, lærerigt, trist, mega fedt og helt vildt spændende! Jeg har tænkt så mange tanker omkring det her år, og nu er det nu! Der er kun én vej, og den fører altså til San Antonio. Jeg glæder helt vildt til at opleve en ny og helt sikkert anderledes kultur, til at møde værtsfamilien, til at gå på high school og til at lære en helt masse nyt!

Her på bloggen vil jeg opdatere løbende, når jeg har tid. Der kommer indlæg om hvor fedt det er, men der kommer nok også nogle indlæg om, hvor meget jeg savner alle jer her hjemme i Danmark. Men i hvertfald vil jeg fortælle om, hvordan det er at bo og leve i San Antonio, Texas, USA.

Nu vil jeg snart smutte i min egen seng med min egen dyne for aller sidste gang.

Vi skrives! Og ha' det nu rigtig godt!

- Malthe

1 kommentar:

  1. Kære Malthe. Rigtig god tur. Du vil også blive savnet her hjemme, men vi vil helre tænke på alt det spændende du skal opleve nu og vi glæder os til at følge din blog. Husk at det ikke kun er et farvel men også et på GENSYN :-D
    Knus Mai Britt.

    SvarSlet