Sider

torsdag den 7. februar 2013

5 måneder

Nu viser kalenderen igen den 7. og endnu en måned er suset forbi.

Jeg har oplevet en hel masse siden sidst, men jeg har desværre ikke haft tid til at skrive om det. Så nu har jeg taget mine høretelefoner på, og skruet helt op for ABBA. Nogen voksede op med Kim Larsen og Gasolin. Jeg voksede op med ABBA og Shu-Bi-Dua (Fan? Ja, men ikke stolt!), så det minder mig om det derhjemme.

Først i januar afholdte min skole MUNSA (Modeling United Nations San Antonio). Det er en stor konference, hvor man repræsenterer forskellige lande under forskellige emner. Det er en slags repræsentation af FN (De Forenede Stater). Det blev afholdt på et universitet her i San Antonio. Jeg var med som en slags ekstra-hjælp eller "Staff-Assistant", som der stod på mit navneskilt. I kan læse meget mere om det her, hvor jeg også har fundet billederne til bloggen: MUNSA









All pictures are taken from http://bestdelegate.com/model-united-nations-san-antonio-munsa-finds-success-through-community/ 


3. mandag i januar er Martin Luther King Day herovre, så vi havde en long-weekend. Jeg tilbragte fredag og lørdag sammen med ca. 6 andre udvekslingsstudenter. Fredag sov hos Aleena fra Pakistan, hvor vi fik Pakistansk mad. Det var super-super lækkert, men meget stærkt. Lørdag morgen stod vi op klokken 7.45 - vi var trætte. Vi skulle ud at ordne have, som en slags community-work, altså frivilligt. (Nok ikke helt frivillig, men alligevel). Vi hyggede os med det, og sluttede dagen med en velfortjent tur i biografen. Lørdag-mandag sov jeg hos Finn. Vi valgte at tage i biografen igen søndag eftermiddag sammen med Blanca. Vi så "Zero Dark Thirty", som er en dokumentar om drabet af Osama Bin Laden. Det var en 3-timers lang film, men den var spændende. Vi have alle tre forventede klapsalver til slut, men det var der ikke noget af. Mandag morgen stod Finn og jeg på klokken 8.30 for at være med til Martin Luther King March. Det var en rigtig god oplevelse, at se hvordan de stadig hylder ham. I San Antonio har vi den største march i hele landet - over 100.000 mennesker. Det var fedt at opleve og se hvor stor en indflydelse, det stadig har.













Den 25.-27. havde vi den længe ventede Midtvejs-orientering med AFS. Jeg husker tydeligt, da jeg lige var ankommet i september, og tænkte at der var uendeligt langt tid til januar. Tiden flyver. Fredag eftermiddag kørte Isabella, Finn, Eric og jeg afsted mod Camp Mira Sol. Forude ventede en weekend fyldt med smil, grin, knus, historier, sjov og mange andre skønne, skønne ting. Det var alle os fra San Antonio, men også AFS'erne fra Austin. Fredag gik med at snakke, hygge og spise. Lørdag startede "skole" delen, hvor vi snakkede om diverse situationer, følelser, problemer osv. De er dejligt at få delt nogle af sine oplevelser - både gode og knap så gode. Som sagt mange gange før, så er det noget andet at dele sine oplevelse med andre i samme situation. Man ved bare, at de forstår, hvad man mener. Lørdag eftermiddag gik vi ind til downtown Warring, som er by med ca. 7 indbyggere. Der var en tank, og det var alt vi manglede - vi fik indtaget kalorier nok til et helt udvekslingsår. Lørdag aften havde vi et talent show, hvor Laura, Isabella, Philip, Finn og jeg stillede op med "The AFS Dance. Det var super sjovt, men kønt var det ikke. Søndag gik med den sidste "skole" del, og så pakkede vi vores ting sammen, og satte kursen mod San Antonio igen. Det var en super god weekend, og jeg vil ikke undlade at bruge klichéen: Vi, AFS'ere, er som en stor familie.











Pictures from the AFS-weekend are taken by Stephanie and Emilie.

Sidste weekend tilbragte jeg sammen med Blanca, Isabella og Finn. Isabella og jeg sov hos Blanca fra fredag-søndag. Fredag aften var vi til First Friday downtown, og det er altid hyggeligt. Lørdag tog Blanca på arbejde, så Isabella og jeg spiste frokost med Finn nede på "The Riverwalk". Vejret var super, så det var rigtig skønt. Lørdag aften tog vi allesammen hen på Blanca og Finns high school, hvor vi så musicalen Sound of Music. Det var tre lange, men gode timer.

Nu er endnu en skole-uge ved at være slut, og i denne her weekend skal jeg til Rodeo med AFS. Rodeo er en stor fest her i San Antonio, hvor man ser et rodeo, spiser mad, fester og har cowboy-boots på. Jeg må hellere snart få anskaffet mig et par - man er vel "Texaner". Det bliver en sjov oplevelser tror jeg. Jeg glæder mig i hvertfald. Tiden flyver, og jeg laver noget hver eneste weekend lige for tiden. Skøøøøøøøønt! Finn, hans værtssøster og jeg har netop bestilt billetter til One Republic koncert i næste weekend. Det bliver også super fedt!  Derudover har Finn og jeg også næsten bestilt en west-coast-tur i juni. Vi mangler bare at få de sidste papirer i orden, og så skulle vi gerne være klar. YES-YES-YES.

Med alle de opturs-begivenheder følger selvfølgelig også noget, der er knapt så godt. Jeg bor stadig her hos Amber og Eric, og det er super dejligt. Jeg havde håbet og inderst inde nok også troet, at jeg kunne blive her. Men sådan er det desværre ikke. Jeg fik en mail fra AFS først på ugen, hvor de skrev, at jeg skulle få snakket med nogle klassekamerater, lærer osv. om en evt. permanent familie. Det er ret grænseoverskridende, hvis jeg skal være helt ærlig. Men jeg tager det, som det kommer - og håber bare på det bedste. I morgen skal jeg overnatte hos min kontaktperson, Erin, så vi lige kan få snakket tingene i gennem.

5 måneder er allerede gået. Om 5 måneder sidder jeg hjemme i Virklund. Tiden flyver. Så jeg må huske mig selv på, at tage det hele som en oplevelse - uanset hvad der kommer til at ske. Jeg holder humøret højt, og glæder mig over de mange ting, jeg oplever.

Vi ses! Mange knus fra Malthe