7 måneder

Skrev jeg ikke et blogindlæg i sidste uge? Nej, der er gået endnu en måned. Tiden flyver.

Jeg sidder på terrassen, det er søndag aften og 28° C. Jeg klager ikke.
Weekenden har været skøn med en tur downtown og en "Sweet 16".

Lørdag eftermiddag var jeg downtown med Isabella, Jonas (fra Tyskland) og Eric (tidligere værtsfar). Han er ved at lave en film for AFS og manglede nogle udvekslingsstudenter. Vi fik taget billeder, videoklip osv. Det skal nok blive rigtig godt. Lørdag aften tog Isabella, Blanca og jeg til Sweet 16 hos vores fælles veninde Diana. Det var en super hyggelig havefest med farverige balloner, god mad og søde mennesker.

Nu har jeg ikke fået skrevet om alle mine oplevelse de seneste to måneder. I får derfor en billedestorm med beskrivelser herunder.

Superbowl
Først i februar så jeg min første Superbowl, som er finalen i den bedste amerikanske football liga. Det blev gjort med manér.

San Antonio Stock Show & Rodeo
Februar bød også på et vaskeægte rodeo. AFS inviterede til dyrerundvisning, rodeo-show og koncert. Jeg er vel ikke rejst hele vejen til Texas for ingenting. Jeg kan love, at jeg aldrig har følt mig så meget som en texansk cowboy. Vi fik smagte også friture stegte Oreos (heaven in a bite, kan jeg godt sige jer!)

Grundet hold i nakken havde jeg en lidt(læs meget) akavet ansigts "holdning" (?). 

Toiletskilt - nu med cowboy!

Valentines Day, hverdag og flytning

Når man læser om sit hjemland i sin Human Geography bog, så bliver man lidt patriotisk. 

Spring Break
Jeg flyttede hjem til Blanca og Blanca den 5. marts og tilbragte derfor også min spring break her. Jeg var en tur i San Antonios zoo. Det var varmt og fyldt med mennesker, men super hyggeligt.

Påske i Austin
I min forlængede weekend (påskeferie) tog vi til Austin for at besøge min værtsbror, som går på college. Min værts-storesøster var hjemme fra sit college i Alabama, og var derfor også med. Vi var sammen med min værtsbrors veninde Laura og hendes familie. Det var en skøn dag. Austin minder mig meget om Brooklyn, NY. En "hippie-by". Super fedt.

Min værtsmor og værtssøster først til venstre. Min værts-storesøster og værts-storebror først til højre. 

Her med mine værtssøskenes far i midten. Han bor i Austin.

Austins capital som er bygningen I ser her, er den eneste capital i landet, som er højere end den i Washington D.C. 

To Texas Rangers og mig. (spurgte meget pænt om billede og fik med nød og næppe lov)

Min dejlige værtsfamilie, som jeg heldigvis skal blive boende hos, indtil jeg vender hjem igen.

Jeg oplever så meget, og det er så skønt. Jeg kan godt at mærke, at det bliver hårdt at skulle rejse herfra igen. Jeg nyder tiden herovre, og glæder mig også til at sætte fødderne på dansk jord igen. Men jeg vil gerne have det hele med. Jeg kan godt blive en anelse stresset nogen gange. Jeg skal huske mig selv på, at være taknemlig for det jeg har oplevet og se frem til alt det, jeg stadig mangler at opleve.  De sidste måneder bliver fantastiske. Jeg glæder mig. 

Vi ses i juni!

Varme, texanske knus fra Malthe!

6 måneder

Det er i dag et halvt år siden, at jeg sagde farvel til venner, familie og vinkede farvel til mor og far i lufthavnen. De seneste seks måneder har været de mest begivenhedsrige i hele mit liv. Det har været en rutsjebane tur uden lige. Op- og nedture, skarpe sving, men stadig med den der eventyrs-følelse i maven. En eventyrs-følelse som består af glæde, længsel, lykke, ulykke, men mest af alt en følelse, der er svær at beskrive. En følelse af at man står helt alene i verden, hvor man sommetider føler sig mere en klar på nye udfordringer, men sommetider også har lyst til at give op. Det kan variere fra "Jeg tager verden med storm" til noget nærmere "Verden tager mig med storm", og nogle gange bare en mellem ting, hvor man måske føler sig lidt tom og kedelig. Det er de følelser der danner en eventyrs-følelse, der til sidst hjælper én på vej. En følelse, som gør dig klogere på mennesker, verden og livet.

Jeg flyttede ind hos Blanca og Blanca (hendes mor hedder også Blanca og har derfor fået navnet Host-Mommi) tirsdag aften. Det var underligt og vemodigt at sige farvel til Amber, Eric og det jeg kaldte hjem i fem måneder. På samme tid kunne jeg mærke, at jeg var klar. Jeg var klar på endnu en udfordring. Jeg var klar til at til gå der ud, hvor jeg stadig ikke helt kan bunde. Et dybt vand hvor ens humør skifter fra minut til minut, og en følelse hvor man ikke helt ved, hvor man hører hjemme. Heldigvis kendte jeg de to dejlige mennesker i forvejen, og det har derfor også været noget nemmere at tilvænne sig nye rutiner og normer. Jeg har boet her i to dage nu, og jeg kan allerede begynde at føle mig hjemme. Det er rigtig skønt.

Jeg skal snakke med Erin (min kontaktperson) i weekenden. Der er stadig to familier fra ISA, som er i gang med en værtsfamilie-ansøgning. Det er derfor ikke helt sikkert, hvor jeg kommer til at bo. Der er mulighed for, at jeg kan blive her. Alt ting er bare ikke på plads endnu, og derfor skal jeg snakke med Erin i weekend. For at få det hele på plads og finde ud af, hvor jeg skal bo.

Jeg har Spring-Break fra i morgen og så en uge frem. Det bliver dejligt. Så kan jeg bruge mere tid sammen med min nye familie. Jeg håber også at få tid til at skrive et blog indlæg, sådan at I kan høre om mine seneste ugers oplevelser, som bl.a. indeholder OneRepublic koncert, rodeo, fremlæggelser osv. Jeg håber I allesammen nyder det danske forår. Jeg nyder det texanske, som nok nærmere minder om dansk sommer.

Jeg glæder mig til at se jer. Mange knus fra Malthe.

En kort update

Så er der nyt om min værtsfamilie-status.

Min kontaktperson, Erin, ringede til mig i eftermiddags og fortalte at AFS nu har en familie. Det er en familie, som har et barn på min skole. Forældrene er på forretningsrejse lige nu, og har derfor ikke tid til at udfylde værtsfamilie-ansøgningen. Derfor flytter jeg over til Blanca og hendes mor på tirsdag, og bor der i ca. 2 uger, indtil værtsfamilien er klar. Blanca har jeg kendt nærmest siden jeg ankom, og kender hende og hendes mor rigtig godt.

Jeg flytter fra Amber og Eric fordi Ambers forældre kommer på besøg på fredag. De skal hjælpe med at lægge nyt gulv. Så derfor er der ikke så meget plads til mig. Jeg har været rigtig glad for at være her, og kommer selvfølgelig til at savne det og dem. Men jeg er rigtig glad for at kunne bo hos Blanca og hendes mor. Det skal nok blive rigtig hyggeligt.

Foråret er for alvor kommet til San Antonio. I morgen rammer vi de 30°. Jeg har fået fortalt, at jeg skal nyde vejret nu. Lige om lidt er det nemlig alt for varmt. Så jeg nyder vejret og har siddet på min terrasse hele weekenden.

Det var alt for nu. Jeg håber, at I allesammen har det rigtig godt. Ha' det godt til vi ses!

Knus fra Malthe  

5 måneder

Nu viser kalenderen igen den 7. og endnu en måned er suset forbi.

Jeg har oplevet en hel masse siden sidst, men jeg har desværre ikke haft tid til at skrive om det. Så nu har jeg taget mine høretelefoner på, og skruet helt op for ABBA. Nogen voksede op med Kim Larsen og Gasolin. Jeg voksede op med ABBA og Shu-Bi-Dua (Fan? Ja, men ikke stolt!), så det minder mig om det derhjemme.

Først i januar afholdte min skole MUNSA (Modeling United Nations San Antonio). Det er en stor konference, hvor man repræsenterer forskellige lande under forskellige emner. Det er en slags repræsentation af FN (De Forenede Stater). Det blev afholdt på et universitet her i San Antonio. Jeg var med som en slags ekstra-hjælp eller "Staff-Assistant", som der stod på mit navneskilt. I kan læse meget mere om det her, hvor jeg også har fundet billederne til bloggen: MUNSA

All pictures are taken from http://bestdelegate.com/model-united-nations-san-antonio-munsa-finds-success-through-community/ 


3. mandag i januar er Martin Luther King Day herovre, så vi havde en long-weekend. Jeg tilbragte fredag og lørdag sammen med ca. 6 andre udvekslingsstudenter. Fredag sov hos Aleena fra Pakistan, hvor vi fik Pakistansk mad. Det var super-super lækkert, men meget stærkt. Lørdag morgen stod vi op klokken 7.45 - vi var trætte. Vi skulle ud at ordne have, som en slags community-work, altså frivilligt. (Nok ikke helt frivillig, men alligevel). Vi hyggede os med det, og sluttede dagen med en velfortjent tur i biografen. Lørdag-mandag sov jeg hos Finn. Vi valgte at tage i biografen igen søndag eftermiddag sammen med Blanca. Vi så "Zero Dark Thirty", som er en dokumentar om drabet af Osama Bin Laden. Det var en 3-timers lang film, men den var spændende. Vi have alle tre forventede klapsalver til slut, men det var der ikke noget af. Mandag morgen stod Finn og jeg på klokken 8.30 for at være med til Martin Luther King March. Det var en rigtig god oplevelse, at se hvordan de stadig hylder ham. I San Antonio har vi den største march i hele landet - over 100.000 mennesker. Det var fedt at opleve og se hvor stor en indflydelse, det stadig har.

Den 25.-27. havde vi den længe ventede Midtvejs-orientering med AFS. Jeg husker tydeligt, da jeg lige var ankommet i september, og tænkte at der var uendeligt langt tid til januar. Tiden flyver. Fredag eftermiddag kørte Isabella, Finn, Eric og jeg afsted mod Camp Mira Sol. Forude ventede en weekend fyldt med smil, grin, knus, historier, sjov og mange andre skønne, skønne ting. Det var alle os fra San Antonio, men også AFS'erne fra Austin. Fredag gik med at snakke, hygge og spise. Lørdag startede "skole" delen, hvor vi snakkede om diverse situationer, følelser, problemer osv. De er dejligt at få delt nogle af sine oplevelser - både gode og knap så gode. Som sagt mange gange før, så er det noget andet at dele sine oplevelse med andre i samme situation. Man ved bare, at de forstår, hvad man mener. Lørdag eftermiddag gik vi ind til downtown Warring, som er by med ca. 7 indbyggere. Der var en tank, og det var alt vi manglede - vi fik indtaget kalorier nok til et helt udvekslingsår. Lørdag aften havde vi et talent show, hvor Laura, Isabella, Philip, Finn og jeg stillede op med "The AFS Dance. Det var super sjovt, men kønt var det ikke. Søndag gik med den sidste "skole" del, og så pakkede vi vores ting sammen, og satte kursen mod San Antonio igen. Det var en super god weekend, og jeg vil ikke undlade at bruge klichéen: Vi, AFS'ere, er som en stor familie.

Pictures from the AFS-weekend are taken by Stephanie and Emilie.

Sidste weekend tilbragte jeg sammen med Blanca, Isabella og Finn. Isabella og jeg sov hos Blanca fra fredag-søndag. Fredag aften var vi til First Friday downtown, og det er altid hyggeligt. Lørdag tog Blanca på arbejde, så Isabella og jeg spiste frokost med Finn nede på "The Riverwalk". Vejret var super, så det var rigtig skønt. Lørdag aften tog vi allesammen hen på Blanca og Finns high school, hvor vi så musicalen Sound of Music. Det var tre lange, men gode timer.

Nu er endnu en skole-uge ved at være slut, og i denne her weekend skal jeg til Rodeo med AFS. Rodeo er en stor fest her i San Antonio, hvor man ser et rodeo, spiser mad, fester og har cowboy-boots på. Jeg må hellere snart få anskaffet mig et par - man er vel "Texaner". Det bliver en sjov oplevelser tror jeg. Jeg glæder mig i hvertfald. Tiden flyver, og jeg laver noget hver eneste weekend lige for tiden. Skøøøøøøøønt! Finn, hans værtssøster og jeg har netop bestilt billetter til One Republic koncert i næste weekend. Det bliver også super fedt!  Derudover har Finn og jeg også næsten bestilt en west-coast-tur i juni. Vi mangler bare at få de sidste papirer i orden, og så skulle vi gerne være klar. YES-YES-YES.

Med alle de opturs-begivenheder følger selvfølgelig også noget, der er knapt så godt. Jeg bor stadig her hos Amber og Eric, og det er super dejligt. Jeg havde håbet og inderst inde nok også troet, at jeg kunne blive her. Men sådan er det desværre ikke. Jeg fik en mail fra AFS først på ugen, hvor de skrev, at jeg skulle få snakket med nogle klassekamerater, lærer osv. om en evt. permanent familie. Det er ret grænseoverskridende, hvis jeg skal være helt ærlig. Men jeg tager det, som det kommer - og håber bare på det bedste. I morgen skal jeg overnatte hos min kontaktperson, Erin, så vi lige kan få snakket tingene i gennem.

5 måneder er allerede gået. Om 5 måneder sidder jeg hjemme i Virklund. Tiden flyver. Så jeg må huske mig selv på, at tage det hele som en oplevelse - uanset hvad der kommer til at ske. Jeg holder humøret højt, og glæder mig over de mange ting, jeg oplever.

Vi ses! Mange knus fra Malthe